Dharshika Christopher har siden 2020 stået på scener over hele landet - fra 1.500 i Operaen til en bar med fire mennesker og en hund. Dharshika har en unik evne til at udstille kulturelle og samfundsmæssige forskelle, med et ønske om at samle publikum om det de har tilfælles.
Nanne Jul debuterede med stand up i december 2018, og har optrådt på forskellige scener i Danmark. Hun har tidligere haft præstationsangst og været bange for at fejle. Det bruger hun nu i sine jokes på scenen. Nannes stil på scenen er lidt syret, og hun forsøger altid at fokusere på det positive når hun fortæller om de uheldige situationer hun kommer ud for.
Louise Lorentzen debuterede i 2022 og selvom hun er nyere komiker, så kompenserer hun ved at være gammel. Louise bruger sin omfattende livserfaring til at underfundigt belyse livet fra andre vinkler med et tykt lag selvironisk charme.