Forestillinger

Knas

KNAS er Teater 95B’s traditionsrige årlige forestilling – og udgaven i 2025 blev et sandt 80’er-hit! Med neonfarver, skulderpuder og nostalgi i lange baner blev publikum ført tilbage til årtiet med både humor og musikalitet.

Teater 95B er et intimt og stemningsfuldt privat teater, beliggende midt i hjertet af Odense. Her, under de charmerende egetræsbjælker, skabes nærværende teateroplevelser i en varm og afslappet atmosfære. Publikum kan nyde både forestillingerne og en lækker drink fra vores  cocktailbar – den perfekte kombination af kultur og hygge.

Følg vores Teater dedikerede Facebook-side her.

Knas Med (Sol)Cremen

Hvem Ka’ – Mallor’Ka

KNAS sæson 2026 Tag solhatten på, slå solstolen ud – og gør dig klar til en ferie, du sent vil glemme!

Vi er tilbage i 1960’ernes Mallorca, hvor grisefesterne ruller, drinksene er stærke, og charterturismen er helt ny. Her møder vi solskoldede turister, charmerende rejseguider, forvirrede hotelmedarbejdere – og selvfølgelig den lokale bar med mere sangria end sund fornuft.
Alt kan – og vil – gå galt, når solcremen påsmøres forkert, badedyrene sprænges, og charterdrømmene smelter i varmen.

KNAS med (Sol)Cremen er en varm og skør komedie fuld af 60’er-glamour, farverige karakterer, dejlig musik og masser af grin. En forestilling med sol i håret, sand i skoene – og knas i charterglæden! Ferieflirt, fejltrin og feststemning – det hele samles i en 85 minutters KNAS-komedie, der sender publikum direkte på en af de allerførste charterture Mallorca.